The Charmed Ones


Go to content

Resident Evil 2

Video > Resident Evil


Resident Evil Trilogy
Et hemmeligt eksperiment... en død'lig virus... en skæbnesvanger fejltagelse...

Den verdensomspændende organisation "The Umbrella Corporation" har fået et lille problem: En livsfarlig virus er sluppet ud i deres supersikrede installation "The Hive" og har slået alle de ansatte ihjel. En flok soldater bliver sendt ind for at løse problemet, men snart finder de ud af, at de ansatte ikke er helt døde. De er blevet forvandlet til zombier, og de er sultne efter frisk kød! Soldaterne må kæmpe mod zombier og en morderisk central-computer, og de har kun én time, før indgangen til "The Hive" permanent låses!




Resident Evil 2: Apocalypse (2004)

Alice (Milla Jovovich) har overlevet kampen mod supercomputeren The Red Queen og dens forsøg på at sprede en ukontrollabel, dødbringende virus til, i første omgang, Umbrella-organisationens forskningsanlæg og hovedkontor, derefter til den nærtliggende by, Raccoon City. Umbrellas bio-genetiske eksperimenter er kort sagt løbet løbsk. Det betyder til syvende og sidst, at byen med alle dens indbyggere må udslettes. Den frygtelige virus sniger sig ind i menneskers kroppe og forvandler dem i løbet af kort tid til zombier med udpræget menneskeædende kostvaner. Det meste af byen er efterhånden smittet af denne moderne udgave af Den Sorte Død, og Alice, som netop er sluppet ud af Racoon Citys hospital, opdager til sin skræk, at myndighederne har forseglet den dødsdømte by. Ingen kan komme ind til eller forlade byen. Umbrella-organisationen forsøger dog fortsat med den moderne kommunikationsteknik at styre begivenhederne.

Desværre har en af Umbrellas betydningsfulde forskere, Dr. Ashford (Jared Harris), en datter, Angie (Sophie Vavasseur), som, trods redningsforsøg, er strandet i Racoon City. Hvis han skal arbejde videre for organisationen, skal hans datter findes og reddes. Det er hans krav. I den virusbefængte by er der en lille gruppe outsidere, som ikke er smittede. Anført af Alice tæller den bl.a. Jill Valentine (Sienna Guillory), forhenværende medlem af Umbrella-organisationens elitekorps S.T.A.R.S., og en leder fra selv samme gruppe, Carlos Oliveira (Oded Fehr). De er i en voldsom, nærmest håbløs kamp mod tiden, mod tidspunktet for byens totale udslettelse og mod lederen af Umbrella, major Cain (Thomas Kretschmann), som stadig er en mand med udstrakt kontrol over begivenhederne og en mand, der har et hemmeligt våben i det dødbringende uhyre: Nemesis. Alice og hendes gruppe har måske en chance, hvis de kan finde lille Angie i live, og hvis de i øvrigt selv kan holde sig fri af den umiddelbare smitte, der gemmer sig bag hvert hjørne og i hver en blodtørstig zombie i Racoon City.

Her er traileren til andet afsnit:



Forside | Familien | Galleri | Video | Kontakt | FAQ | Site Map


Back to content | Back to main menu